Om MSK

Hvem vi er

MSK arbejder med udsatte unge og voksne, som har brug for støtte, retning og nye muligheder i livet.
Vi tilbyder mentorforløb, støttekontakt, exit-indsatser og resocialiserende arbejde for unge med komplekse sociale, psykiske og adfærdsmæssige udfordringer – herunder vrede, misbrug, kriminalitet, diagnoser og tilknytning til bandemiljøer.

Vi samarbejder tæt med danske kommuner og forstår de lovgivningsmæssige rammer – herunder LAB-loven, Serviceloven og LBU §13.

Vores mission og styrker

Vi arbejder for at skabe lige muligheder for unge og voksne i udsatte livssituationer.
Vi tror på, at forandring sker i relationer – og at alle mennesker rummer potentiale for udvikling, når de mødes med respekt, tydelighed og nysgerrighed.

Derfor vælges vores ydelser:

  • Vi har dokumenteret erfaring med komplekse målgrupper herunder misbrug, vredeproblematikker, kriminalitet og psykiske udfordringer

  • Vi tilbyder individuelle og fleksible løsninger og tæt opfølgning – ikke standardpakker

  • Vi arbejder systematisk med narrativer og ansvar – og hjælper borgeren med at blive direktør i eget liv

  • Vores team kombinerer høj faglighed med praksiserfaring og menneskelig forståelse

  • Vi er samarbejdsvante og kender kommunale arbejdsgange, lovgivning og dokumentationskrav

  • Vi møder borgeren i øjenhøjde – og arbejder med det, der virker i praksis

Faglig ledelse

Daglig leder Bjarne Christensen:

“Jeg har en baggrund som leder i det danske erhvervsliv, men jeg har altid arbejdet med mennesket i centrum. Jeg tror på, at vejen til succes afhænger af, at det enkelte menneske bliver bevidst om egne valg og kompetencer – og derigennem frigør sit fulde potentiale. Jeg har blandt andet en pædagogisk uddannelse og har desuden gennemført flere kurser i metakognitiv psykoterapi, kognitiv terapi, narrative teknikker og terapi samt vredeshåndtering.

De seneste cirka 20 år har jeg arbejdet frivilligt med misbrugere, da jeg har set, hvor ødelæggende et misbrug kan være – ikke kun for den enkelte, men i høj grad også for de pårørende. Jeg har stor erfaring i arbejdet med mennesker og har både arbejdet med og arbejder fortsat med diagnoser, misbrug, utilpassede unge, exit-programmer og kriminelle med tilknytning til bandemiljøet.”

Vores team

MSK består af et tværfagligt team med en bred aldersspredning og erfaring fra både erhvervsliv, pædagogik, terapi og universitetsverdenen.
Fælles for os er, at vi brænder for det her arbejde – og vi har aktivt valgt det til.
Vi tror på faglighed, relationer og reel forandring – både hos borgeren og i samarbejdet med offentlige instanser.